Ambition

Yoga og ambition. Hører de sammen? En typisk svar ville sikkert være noget i retning af ’ikke for meget og ikke for lidt’. Eller ’i yoga er der ingen ambition, kun nærvær’. Jeg vil gerne skære lidt dybere og sige, at ambition kan spille og ofte bør spille en afgørende rolle i yoga-træningen.

Det er en velsignelse at kunne brænde for noget. Det er en utrolig vigtig egenskab. En gave. Og jeg under alle mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv at brænde helt og aldeles for noget. Med liv og sjæl. Og til min store glæde har jeg set, at det kan lade sig gøre både uden børn – og med børn når de engang er blevet store nok til passe sig selv. Alder er ingen hindring!

Når vi brænder for noget, forbrænder vi vores beskyttende, personlighedsmæssige hvalpefedt. Vi bliver en mere ren og klar version af os selv. Vi blotter os selv. Vores gode og vores dårlige sider. Og vi blotlægger ellers hengemte sider af os selv.

Når vi brænder for noget, er vi ambitiøse. Og det kan være på en meget smuk måde. Det kan også være på en meget grim måde. Og derfor er yoga et nærmest perfekt laboratorium for udforskning af ens ambition. I yoga kan vores ambition handle om os selv. Vi trækker den hjem til os selv. I yoga er vores ambition relativt ufarlig. Vi kan stort set kun gøre skade på os selv. I yoga kan vi samle hele vores ambitiøse drivkraft i noget der har potentiale til at være enormt berigende og befriende for os. Vi kan vende ambitionen mod noget potentielt set udelukkende godt.

Så vi skal give os selv lov til at være ambitiøse. Og iagttage hvad det gør ved os. Det gode og det dårlige det gør ved os. Vi skal lære os selv og vores ambition bedre at kende. Og lade den drive os til både positiv udvikling og ubehagelige erkendelser. I yoga kan vi gøre alt dette på et stort set ufarligt område.

Og så på et tidspunkt brænder vi igennem. Måske brænder vi ud. Vi når til en ny erkendelse. Det kan lykkedes at samle al sin ambition i yogaen. Og driven den og lade sig blive drevet helt indtil man støder ind i en urokkelig mur. Så kan man stoppe op. Iagttage sin ambition i al dens tåbelighed. Og så give slip på den. I hvert fald på den form, den har haft. Den vil genopstå i en ny og mere raffineret udgave, som vi så igen kan bruge til brændstof.

En måde at anskue yoga-træningen på er således, at vi træner for på at kunne holde op med at træne. Når vi opbrugt potentialet i vores måde at træne på skal vi give slip på den og finde en ny. Og det kan vi kun, hvis vi virkelig tillader os at udfolde vores ambitiøse, umiddelbare måde at træne på. Så giv endelig dig selv lov: Brænd igennem hvis du kan. Vær ambitiøs! Før eller siden møder du en mur du ikke kan forcere selv med al din kraft. Og så vil du ikke længere kunne vokse, før du springer over dig selv.